Carbon Peeling

Forny din hud med Carbon Peeling for en frisk glød og finere porer

Carbon Peeling er en effektiv og skånsom laserbehandling, der renser huden i dybden, reducerer porer og giver en frisk glød. Behandlingen stimulerer kollagenproduktionen, mindsker urenheder og efterlader huden mere ensartet og fornyet.

Carbon peeling behandling

Carbon peeling er en skånsom og smertefri laserbehandling som modvirker uren hud og samtidig virker hudforyngende. Ved denne behandling påsmøres huden med en kulstofholdig maske som derefter fjernes med en Q-switched Nd:YAG laser. Den kulstofholdige creme har den evne, at den binder sig til affaldsstoffer og olie, der ligger i hudens øverste lag. Når laseren efterfølgende ledes over kulpartiklerne og opvarmer kullet fjernes døde hudceller, urenheder og olier, som er optaget af carbon maskes.  

Carbon peelingen medfører en friskere hud med mere glød, opbygning af kollagen produktion i huden med udbedring af fine linjer samt ensartet og klar hudtoning. Desuden medfører carbon peeling også en reduktion af urent og fedtet hud samt formindskelse af hudsporer med reduktion af hudorme. Behandlingen er derfor velegnet til både kunder med fedtet og akne præget hud samr som en skinbooster til kunder med tør og mattet hudtype.  

Behandlingsantallet og responset på behandlingen afhænger af hudens generelle tilstand forud for behandlingen. For et optimalt resultat anbefales 3-4 behandlinger med 4-6 ugers mellemrum.  

Behandling

Varighed:

60 min

Bedøvelse:

ingen 

Helingsperiode:

ingen

Resultat:

Efter 5-6 måneder

Holdbarhed:

Skal vedligeholdes

Konsultation:

Gratis 

Se priser her.

Før behandling

Man fremmøder til en forundersøgelse ned sygeplejerske, hvor behandlingen gennemgås og der foretages en forventningsafstemning. Såfremt at der ikke foreligger nogen forholdsregler imod behandlingen kan denne tilbydes uden yderligere betænkningstid. Huden skal desuden fremstå normal uden tegn på aktiv hudsygdom, infektioner i området eller åbne sår. 

For at opnå det bedste resultat af behandlingen og samtidig reducere risici for komplikationer, bør man undlade at solbade, gå i solarium eller anvende selvbruner fra 4 uger før behandlingen. Af samme årsag kan det være vanskeligt at behandle kunder med mørkere hudtype. Såfremt at forholdsregler overholdes og man har anvendt solcreme med faktor 50 med både UVA og UVB filter, så kan vi behandle dig hele året. 

Overholdes ovennævnte forholdsregler ikke, aflyses eller udskydes behandlingen. Og vi aflyser i tilfælde, hvor vi vurderer, at der er øget risiko for bivirkninger. Ifølge lovgivningen om kosmetisk behandling skal det behandlede område fotograferes før en behandling kan påbegyndes.  

Under behandling

Behandlingen påbegyndes med en grundig afrensning. Dette først med rensemælk for at fjerne eventuelle makeup rester. Derefter peeles huden med en skånsom frugtsyre maske, som masseres ind i huden. Dette fjerner de overfladiske døde hudceller og skaber bedre betingelser for laseren kan virke i de dybere hudlag.  

For at optimere betingelserne yderligere for det bedste mulige og synlige resultat af en carbon peeling suppleres den forud med en diamant slibning. Dette er teknisk en mikrodermabrasion, hvorved det yderste 0,015mm af huden fjernes. Praktisk fungerer som en peeling, hvorved hudorme og urenheder usuges. Huden genrenses herefter med vand, hvorefter at den kulstofholdige maske påføres det behandlede område. Masken skal virke i 10 min, så at den opnår optimal virkning i huden.  

Inden laserbehandlingen påbegyndes får du påsat vat og sikkerhedsbiller for at beskytte dine øjne. Når laseren ledes over den kulstofholdige maske kan man høre små fine smæld, når kulstofpartiklerne opvarmes af laseren. Kulstofpartiklerne optager døde hudceller, urenheder og olier fra huden, som derfor fjernes sammen med den kulstofholdige maske. Behandlingen afsluttes med en behagelig ansigtsmassage med en nærende, lindrende og fugtgivende olie og samt solbeskyttelse 

carbon peeling
carbon peeling

Efter behandling

Man kan opleve en svag rødme af huden i timerne efter behandlingen i det behandlede område. Der kan desuden forekomme en let afskalning af huden i de første par dage.  

Mange vil derfor have glæde af at påføre det behandlede område med en fugtgivende neutral creme. Det er vigtigt at huden i det behandlede område ikke udsættes for unødig sol i 4 uger efter behandling og samtidig påføres solcreme med faktor 50.

Resultatet efter behandlingen kan observeres samme dag, hvor huden føles blødere og med øget glød. Carbon laser behandlingen vil desuden stimulere kollagen og elastikproduktionen, hvorfor at underhuden vil arbejde i de efterfølgende uger med en opstrammende effekt og udglatning af fine linjer.  

Eventuelle bivirkninger/risici ved behandlingen

Små hvidlige knopper (milier) kan i sjældne tilfælde opstå efter laserbehandling i det behandlede område. Disse kan behandles med en mild rensecreme. Der kan desuden forekomme midlertidig udbrud af akne i de første dage efter behandlingen, hvilket er ganske almindeligt forekommende.  

I sjældne tilfælde kan der opstå forbrændinger efter laserbehandling med vabel- og sårdannelse i det behandlede område. Risikoen for dette er ses primært ved overbehandling eller hos kunder med meget mørk hud. Oftest vil dette hele op uden senfølger, men i yderst sjældne tilfælde kan der som følge heraf opstå blivende arvæv.  

Ved en uventet reaktion i huden efter din behandling, er det vigtigt at kontakte klinikken.  

Kontraindikationer

  • Graviditet eller amning. 
  • Brug af medicin/cremer, der forårsager lysfølsomhed. 
  • Brug af medicin til antikoagulationsbehandling. 
  • Aktiv infektion eller åbne sår på huden i behandlingsområdet.  
  • Aktiv hudsygdom i behandlingsområdet. 
  • Kendt tendens til keloid ar.  
  • Historik med modermærke cancer. 
  • Historik med lysfølsomme autoimmune sygdomme.  
  • Blødersygom/hæmofili. 
  • Historik med epilepsi som er lysudløst eller som ikke er velkontrolleret. 

Priser

Forundersøgelse til carbon peeling

Gratis

Carbon Peeling

1100 kr.

Carbon Peeling – Mænd, fuldskæg

900 kr.

Carbon Peeling + Rødmebehandling

1300 kr.

Carbon Peeling + Pigmentbehandling

1300 kr.

Carbon Peeling + Akne ar

1300 kr.

Scroll to Top