PRP behandling
Naturlig behandling til stimulering af hårvækst og reduktion af hårtab
PRP mod hårtab er en naturlig behandling, der bruger din egen blodplasma til at stimulere hårsækkene og forbedre hårvæksten. Behandlingen styrker hovedbunden, reducerer hårtab og giver et sundere, fyldigere hår – helt uden kirurgi eller kunstige stoffer.
PRP behandling
PRP (Platelet-Rich Plasma) er en effektiv og naturlig behandling, der anvender din egen blodplasma til at stimulere hårvækst og forebygge hårtab. Behandlingen er ideel til dig, der oplever begyndende udtynding af håret eller har områder med nedsat hårvækst.
Plasmaet, som er rigt på vækstfaktorer, injiceres i hovedbunden, hvor det aktiverer hårsækkene og forbedrer blodcirkulationen. Dette skaber optimale betingelser for ny hårvækst og styrker eksisterende hår.
For at opnå det bedste resultat anbefales et behandlingsforløb med 4-8 behandlinger med 4-6 ugers mellemrum, efterfulgt af vedligeholdelse hver 12.-24 måned.
Behandling
Varighed:
30-45 min
Bedøvelse:
ingen
Helingsperiode:
ingen
Resultat:
Efter 10-14 dage
Holdbarhed:
3-4 måneder
Konsultation:
Gratis
Se priser her.

Før behandling
Undgå blodfortyndende medicin som Ibuprofen og Aspirin i mindst 48 timer før behandlingen, da det kan øge risikoen for blå mærker. Drik rigeligt med vand på behandlingsdagen for at sikre en god blodkvalitet. Undgå alkohol og koffein 24 timer før behandlingen.
Under behandling
En lille mængde blod tages fra din arm og centrifugeres for at isolere plasmaet. Herefter injiceres plasmaet med en fin nål direkte i de områder af hovedbunden, hvor hårvæksten ønskes stimuleret. Behandlingen er minimalt ubehagelig og tager ca. 30-45 minutter.


Efter behandling
Efter behandlingen kan du opleve let ømhed, rødme eller små blå mærker i hovedbunden. Dette forsvinder normalt inden for 24-48 timer. Undgå hårvask, sauna, hårprodukter og fysisk anstrengelse i det første døgn for at give området ro.
Eventuelle bivirkninger/risici ved behandlingen
Da PRP laves af dit eget blod, er risikoen for bivirkninger meget lav. Dog kan du opleve midlertidig hævelse, ømhed eller blå mærker. I sjældne tilfælde kan der opstå irritation eller infektion på injektionsstederne.
Kontraindikationer
- Graviditet eller amning
- Blodsygdomme eller koagulationsforstyrrelser
- Aktiv hudinfektion eller betændelse i behandlingsområdet
- Brug af blodfortyndende medicin (skal aftales med behandler)
- Autoimmune sygdomme eller alvorlige kroniske sygdomme